Beskrivelse
Segura Viudas – Brut Rosé
Segura Viudas – Brut Rosé er med sin smukke Rosé farve, sin finesserige, intense frugt,
og den og fine mousse et perfekt eksempel på en topklasse Rosé CAVA. Segura Viudas
fremstiller overvejende sin Brut Rosé af den sjældne Trepat drue (40%), der oprindeligt
stammer fra Conca de Barbera området. Der findes næppe mere end 1.000 ha. af denne
drue, og Segura Viudas har været pioner og foregangsmand i redningen af Trepat.
Derudover 40% Pinot Noir og 20% Garnacha. Fremstillingen følger den klassiske
Champagnemetode, og Trepat druerne har skindkontakt med mosten i 24 timer for at
sikre aroma og den rette Rosé farve. Efter gæring og flaskegæringen, hvor boblerne
skabes, flaskelagres den unge vin i 12 måneder på gærresterne for at opnå den perfekte
balance mellem frugtaromaerne og kompleksiteten. Nyd den f.eks. som aperitif, til tapas
eller som terassevin.
Spaniens fornemme mousserende vin
Betegnelsen CAVA blev indført i 1970 og dækker over Spaniens fornemme mousserende
vine, fremstillet efter champagnemetoden. Oprindeligt blev disse vine solgt under
betegnelsen Champaña, der imidlertid var i konflikt med den franske Champagne.
Langt de fleste CAVA vine produceres i Catalonien, med Penedès som vigtigste område.
For at benytte betegnelsen CAVA skal vinene lagres minimum 9 måneder på bundfaldet,
ligesom trykket før degorgering skal være minimum 4 atmosfærer.
Segura Viudas – en af de bedste
Segura Viudas ligger i Spaniens Penedès-område med hovedsæde i en storslået bygning
fra det 11. århundrede. De oprindelige bygninger tjente som en udsigtspost, hvor der
kunne holdes et vågent øje mod fjendtlige tropper. Gennem årene blev bygningerne
modificeret og udbygget og blev med tiden transformeret til et stateligt landsted i romersk
– gotisk stil. I 1954 blev ejendommen købt af Segura Viudas-familien.