Ramos Pinto, LBV 1995 Port, 75 cl
Pr. stk.
349,00 kr. Original price was: 349,00 kr..295,00 kr.Current price is: 295,00 kr..
På lager
En Late Bottled Vintage er en “single vintage” port, som lagrer 4-6 år på fade, modsat en Vintage Port, som kun ligger
to år på fad, før aftapning. Som følge af denne lange periode, hvor den har været i kontakt med træ, udvikler LBV port dybe aromaer af moden frugt.
1995 var en årgang, hvor kvantitet og kvalitet gik op i en højere enhed i Douro. En meget varm sommer sikrede en
god, stabil modning af druerne, samtidigt med, at de ældre vinstokke hentede friskhed og bid i de dybe vandreserver.
En kølig periode efter høsten i september gav desuden perfekte forhold til gæringen. Både Vintage- og LBV-portvine
1995 betragtes blandt de bedste årgange.
LBV 1995 er lavet på 60% Touriga Nacional, 25% Tinta Barroca, 10% Touriga Francesa og 5% Tinta da Barca fra
ældre vinstokke på Quinta de Ervamoira og Quinta do Bom Retiro. Efter endt gæring og tilsætning af brændevinen er
vinene modnet i 4 år i Ramos Pintos kælder, primært på træfade à 15.000 l. Efter det endelige blend er LBV’en
aftappet uden kuldebehandling eller filtrering – dette for at bevare den sarte frugt. Vinen er derefter modnet på flaske
indtil afskibning i 2024.
LBV 1995 Bottle Matured har en flot rubinrød farve med et let tagstens rødbrunt skær. Duften er åben, blød og
silkeagtig først, men udvikler hurtigt kraftigere, frugtagtige og sprøde nuancer af modne ribs, kirsebær og blommer.
Smagen er flot struktureret, med en afrundet tannin og dybe toner af modne bær, krydderier, mørk chokolade og en
smule lakrids. Selv efter 25 år på flaske, fornemmer man endnu et stort modningspotentiale i denne LBV 1995. En
klassisk portvin med dybde, karakter og harmoni. Vinen passer til vildt eller lam, og er perfekt til ostesoufflé, fåreost,
blåskimmeloste og desserter med chokolade.
For at handle alkohol fra Marius Mortensen, skal du være 18 år.